Ég rakst á frásögn Kims Rasmussens, danans sem tók þátt í Western States. Læt hana fylgja hér með til fróðleiks og samanburðar við mína upplifun. Ég held að hann sé heimsmeistari í 24 tíma hlaupi, þ.e.a.s. að hlaupa eins langt og hægt er á ca 2 kílómetra flatri hringbraut í 24 tíma. Þar hefur hann náð um 280 - 290 kílómetrum.

Þegar ég les hans frásögn þá eru þrjú atriði sem skilja okkar upplegg að:
1.Hann stefndi að því að fara undir 24 klst. Hefur því keyrt sig oft hart út í upphafi án þess að gera sér fyllilega grein fyrir þeim fjöllum og firnindum sem biðu. Á Devils Thumd stoppar hann í 45 mínútur en er samt einum klukkutíma undir 24 tímamarkinu. Þá fer að koma í ljós yfirdráttur á hlaupareikningnum.
2. Hann varð strax blautur í fæturnar og fær því fljótt blöðrur. Ég passaði mig vandlega á því að halda mér þurrum í snjóklafsinu fyrstu 15 - 20 km, einmitt til að fá ekki blöðrur. Þótt maður þyrfti stundum að taka smá króka og fara uppfyrir eða niðurfyrir stíginn þá var það fyrirhöfn sem borgaði sig.
3. Hann hefur greinilega drukkið of lítið og byrjað of seint á því því hann er stoppaður einum þrisvar sinnum vegna þess að hann léttist of mikið. Ég passaði mig á því að drekka og borða stöðugt og reglulega allt frá upphafi, enda sveiflaðist viktin svona eitt til eitt og hálft pund uppfyrir eða niðurfyrir. Við markið var ég ca tveimur pundum þyngri en þegar ég lagði af stað.

Hér kemur frásögn Kims:

Vår danske ultravenn har gjort det meste innen ultra: 6-dagers, Spartathlon, Wien-Budapest etcetc. Nylig gjorde han en brutal erfaring med 100 miles gjennom Sierra Nevada - les beretningen nedenfor
..Western States Endurance Run 100 Miles.av Kim RasmussenNu var dagen endelig kommet hvor jeg skulle deltage i et løb som jeg virkelig havde glædet mig til.Det var første gang at jeg rigtig skulle prøve kræfter med bjergløb store stigninger og lange nedløbAf bjerge i alt 7000 højdemeter på de 161 km løbet var, i temperaturer fra 3-4 grader til 30 grader nede i dalene.Jeg kom til Squaw Walley hvor starten skulle gå fredag .Til afhenting af startnummer og lægetjekHvor blodtryk og vægt samt puls kontrolleres, det skrives på et armbånd man skal have på under hele løbet hvis man mister det er man ude af løbet. Armbåndet er til de lægehold der tjekker voresVelbefindende under løbet og ser om vi er ved at dehydrere ved at veje os 9 gange under løbet.Nu er dagen kommet lørdag den 25 juni jeg står på stregen sammen med 440 andre deltagere til et af de mest populære løb i USA. Klokken er .5.00 om morgenen det er hundekoldt og bjerget vi skal op over ser pludselig meget stort ud, der er sne på toppen virkelig flot.Nu er starten endelig gået til hvad der skal blive de næste 28 timers kamp mareridt og sejr.De første 4 miles går det kun opad og der er en stigning på 800 m til 3000 m højde det går nemt benene er gode og man kan løbe enkelte steder hvor det ikke stiger så meget ,så det er ikke så hårdtMen man kan dog godt mærke at luften er tynd . Vi kommer op over toppen i god stil og begynder at løbe lidt ned og op på små stier og med en masse sne stadig på så der er utroligt glat og meget vådt. Derfor begynder jeg allerede at få vabler ved 43 miles da mine sko er våde efter den megen vand på stien. Jeg kommer ind på et depot hvor der er nogle dygtige læger der taper de begyndende vabler og advarer om at jeg skal drikke mere da jeg er ved at tabe vægt. Har mistet omkring 4 kgOg mister jeg mere skal jeg ud af løbet for at drikke / spise min vægt op. Jeg har her de første problemer med maven men kan alligevel drikke vand. Vablerne er klaret med et eller andet mirakelmiddel de smurte på . Nu går det nedad meget halsbrækkende til noget der hedder Deadwood canyon og den dal var varm omkring de 30 grader jeg kommer og så på den anden side så går det lige 1½ time opad det tog kræfterne og jeg mistede så meget væske at jeg blev taget ud af løbet på det næste depot . Jeg fik taget blodprøve for at se om salt og mineral var i orden det var det heldigvis så der skulle bare drikkes vand for at få vægten op. Ved dette depot lå jeg 45 min for at fåLov til at starte igen. Jeg mødte her en dansker Marianne som fik givet mig lidt tro på at jeg nok skulle komme i mål der var jo masser af tid sagde hun. Jeg var 1 time foran til at komme under de 24 t på dette tidspunkt. Hun lovede mig en kold øl når jeg kom i mål den skulle jeg jo have. Jeg kom af sted mere gående en løbende de gik jo endnu engang nedad til næste depot hvor jeg kommer igennem uden de store problemer. Herefter går det endnu halsbrækkende opad de næste 1½ time til 56 miles hvor jeg desværre blev vejet igen og måtte endnu engang gå ud af løbet på grund af vægten var for lav, det tog 45 min før jeg fik lov at løbe igen. Og så var målet på 24 timer røget og det var bare om at komme i mål under 30 timer som var grænsen. Fra dette depot var det heldigvis blevet noget køligere og de næste mange timer gik jeg så hurtigt som det kunne lade sig gøre på de smalle og meget mørke stier.Jeg er ude ved 78 miles der hvor vi skal passere en stor flod midt på natten og får at vide det er for farligt at passere til fods da der er så meget vand at man ikke kan bunde , så vi bliver sejlet over med gummibåd til den anden side.Efter et kort hvil og nye tørre sko og strømper føler mig som ny og kan begynde så småt at tro på at man kan nå i mål til tiden. De næste miles klares lidt løbende meget gående.Da jeg når 92 miles er den gal igen med vægten om må derfor igen holde pause på et kvarter før jeg igen får lov at løbe. Da jeg passerer målstregen i Auburn er jeg en meget glad og stolt SÅN løberder får en kold øl og massage en stor tak til min danske support Marianne og hendes mand.Jeg klarede dette totalt hårde crossløb selv om der var mange kriser og lyst til at stå af mange gange.Jeg kom ikke under de 24 timer som var mit mål, men efter at have løbet løbet er jeg godt tilfreds med mine 27 tim og 39 min over 10 timer efter vinderen. Jeg ved efter denne oplevelse jeg er ikke nogen bjergged så det er slut med ultra-bjergløb jeg er bedre til landevej. Naturen er nok noget af de flotteste jeg har set og vil ikke være denne oplevelse foruden.Western States er nok et af de ultra hvor alt bare har fungeret forplejning lægetjek tilmelding løbet hjælperne alt var bare perfekt .Hilsen Kim